iconv - konverter tekst fra en tegnkodning til en anden
iconv [tilvalg] [-f fra-kodning] [-t
til-kodning] [inddatafil]...
Programmet iconv læser tekst ind i en kodning og
omdanner teksten til en anden kodning. Hvis ingen filer er specificeret,
eller hvis de er specificeret som en bindestreg (-), så læser
iconv fra standardind. Hvis intet navn på en resultatfil er
specificeret, så skriver iconv til standardud.
Hvis ingen fra-kodning er specificeret, så udledes
standarden fra det nuværende sprogs tegnkodning. Hvis ingen
til-kodning er specificeret, så udledes standarden fra det
nuværende sprogs tegnkodning.
- -f fra-kodning,
--from-code=fra-kodning
- Brug fra-kodning fro inddatategn.
- -t til-kodning,
--to-code=til-kodning
- Brug til-kodning for uddatategn.
- Hvis strengen //IGNORE er tilføjet til-kodning,
så fjernes tegn, der ikke kan konverteres og en fejl udskrives
efter konverteringen.
- Hvis strengen //TRANSLIT tilføjes til til-kodning,
så translittereres tegn, der konverteres, når behovet er
der, og det er muligt. Dette betyder, at når et tegn ikke kan
repræsenteres i måltegnsættet, så kan det
tilnærmes via en eller flere tegn med et lignende udseende. Tegn
der er uden for måltegnsættet og ikke kan translittereres
erstattes med et spørgsmålstegn (?) i resultatet.
- -l, --list
- Vis alle kendte kodninger for tegnsæt.
- -c
- Fjern i stilhed tegn der ikke kan konverteres i stedet for terminering,
når sådanne tegn findes.
- -o uddatafil,
--output=uddatafil
- Brug uddatafil for uddata.
- -s, --silent
- Dette tilvalg ignoreres; det tilbydes kun for kompatibilitet.
- --verbose
- Vis statusinformation på standardfejl når flere filer
behandles.
- -?, --help
- Vis en oversigt over brug og afslut.
- --usage
- Vis en kort oversigt over brug og afslut.
- -V, --version
- Vis versionsnumeret, licensen og garantiansvarsfraskivelsen for
iconv.
Nul ved succes, andet end nul ved fejl.
Internt bruger programmet iconv funktionen iconv(3),
der igen bruger gconv-moduler (dynamisk indlæste delte
biblioteker) til at konvertere til og fra et tegnsæt. Før kald
af iconv(3) skal programmet iconv først allokere en
konverteringsdeskriptor via iconv_open(3). Operationen af den
sidstnævnte funktion er påvirket af indstillingen for
miljøvariablen GCONV_PATH.
- •
- Hvis GCONV_PATH ikke er specificeret, så indlæser
iconv_open(3) konfigurationsfilen for gconv-systemmodulet oprettet
af iconvconfig(8) og så, baseret på konfigurationen,
indlæses gconv-modulerne krævet for at udføre
konverteringen. Hvis gconv-systemmodulets konfigurationsfil ikke er
tilgængelig, så bruges systemets
gconv-modulkonfigurationsfil.
- •
- Hvis GCONV_PATH er defineret (som en kolonadskilt liste med
stinavne), så bruges gconv-systemmodulets konfigurationsmellemlager
ikke. I stedet forsøger iconv_open(3) først at
indlæse konfigurationsfilerne ved i rækkefølge at
søge i mapperne i GCONV_PATH, efterfulgt af
konfigurationsfilen for systemets gconv-standardmodul. Hvis en mappe ikke
indeholder en konfigurationsfil for gconv-modulet, vil ethvert
gconv-modul, der kan indeholde en blive ignoreret. Hvis en mappe
indeholder en konfigurationsfil for gconv-modulet, og det bestemmes, at et
modul krævet for denne konvertering er tilgængelig i mappen,
så indlæses det krævede modul fra den mappe,
rækkefølgen vil være, at det første egnede
modul i GCONV_PATH bruges. Dette gør det muligt for brugere
at anvende egne moduler og endda erstatte systemets moduler ved at placere
sådanne moduler i GCONV_PATH-mapperne.
- /usr/lib/gconv
- Normal gconv-modulsti.
- /usr/lib/gconv/gconv-modules
- Normal konfigurationsfil for gconv-systemmodulet.
- /usr/lib/gconv/gconv-modules.cache
- Gconv-systemmodulets konfigurationsmellemlager.
Afhængig af arkitekturen, kan de ovenstående filer i
stedet være placeret i mapper med stipræfikset
/usr/lib64.
Konverter tekst fra ISO 8859-15-tegnkodning til UTF-8:
$ iconv -f ISO-8859-15 -t UTF-8 < inddata.txt > uddata.txt
Det næste eksempel konverterer fra UTF-8 til ASCII,
translittererende når muligt:
$ echo abc ß α € àḃç | iconv -f UTF-8 -t ASCII//TRANSLIT
abc ss ? EUR abc
locale(1), uconv(1), iconv(3),
nl_langinfo(3), charsets(7), iconvconfig(8)